Mixholdet er en blanding af gamle volleyballspillere, hvor dåbsattesten er blevet lidt falmet og nye spillere der har lyst til at prøve kræfter med volleyball. Vores træner Sonny står for opvarmning og øvelser i første halvdel af træningen, og resten af tiden spiller vi indbyrdes kampe. Efter træning sluttes der nogle gange af med en øl eller en sodavand, og et godt grin.
For dem der har lyst til at spille kampe, så deltager vi i stævner osv. cirka en gang om måneden, og i foråret tager vi altid til Landsmesterskabet i Old Mix Motion i Vejen. Når sommeren kommer, og vejret og tiden tillader det, så spiller vi på beachbanerne ved Himmelev Skole.