Hold

Se en kort beskrivelse af klubbens hold:

Dame 1

Dame 1 består af hovedsageligt erfarne spillere med et stabilt teknisk niveau. Til træning er der fokus på både teknisk og taktisk træning med udfordrende øvelser samt spiltræning med fokus på at det skal være både lærerigt og sjovt at spille volley. På holdet har vi et godt socialt sammenhold og plads til både udvikling og et godt grin. I sæsonen 17/18 spiller Dame1 i Danmarksserien. Holdet har en ugentlig træning således at det bedre er muligt at kombinere en travl hverdag med en god gang volleyball. For tiden træner de to damehold delvist sammen, således at der er overlap mellem de to træninger til fælles gavn for begge hold.

Holdet træner torsdage fra 20.00 – 22.00 i hallen på Himmelev Gymnasium.

Har du spørgsmål til holdet er du velkommen til at kontakte dametræner Claus Skov Møller på e-mail: volleycoach@mail.dk

Dame 2

Dame 2 henvender sig til mindre rutinerede spillere eller spillere der har lyst til at prøve kræfter med volleyball for første gang. Alle er velkomne på holdet uanset erfaringsniveau. Træningen ligger vægt på både tekniske øvelser og samspilstræning med fokus på individuel udvikling. For tiden træner klubbens to damehold delvist sammen, således at der er overlap mellem de to træninger til fælles gavn for begge hold. Dame 2 spiller i sæsonen 17/18 ikke i turnering.

Dame 2 træner torsdage fra 19.00 – 21.00 i hallen på Himmelev Gymnasium.

Har du spørgsmål til holdet er du velkommen til at kontakte dametræner Claus Skov Møller på e-mail: volleycoach@mail.dk

Herre 1

Herre 1 er bygget op omkring en kerne af garvede divisionsspillere, og vil være for de bedste og mest erfarne herrespillere i klubben, eller dem som har ambition om at blive det. Det er klubbens intention at have et breddehold med et godt spilmæssigt niveau, der mindst svarer til anden division, og hvor der er plads til rutinerede spillere og nye talenter. I sæsonen 17/18 spiller herre 1 i 2. division.

Vi skal ikke være verdensmestre, men vi skal have det sjovt og spille godt volleyball

Konsolidering, sammenspil og udvikling vil være nøgleordene for den kommende sæson. Det handler om at skabe et godt fundament for sjove og lærerige træningspas, hvor vi udvikler os som hold gennem fokus på udvikling af hver enkelt spiller. Træningen er tilrettelagt med hovedvægt på spilnæreøvelser, kombineret med individuel teknisk træning.
Udgangspunktet vil være ét træningspas om ugen for at gøre det nemt at passe en god gang træning og motion ind i en travl hverdag.

Har du ellers spørgsmål er du mere end velkommen til at kontakte herretræner Christian Kierkegaard på telefon 51 31 90 91

Herreholdet træner tirsdage mellem 20 og 22 i hallen på Trekroner Skole.

Herre 2

Herre 2 består af både unge og ældre rutinerede spillere. Holdet er for de mindre øvede spillere, og for de spillere der ligger i periferien af førsteholdet. Går du med en volleyspiller i maven og har lyst til at være en del af et hold, hvor vi udfordrer hinanden og med et godt socialt sammenhold, så kan herre 2 være holdet for dig.

Til dagligt træner holdet noget af tiden sammen med førsteholdet, og noget af tiden på egen bane. Opstart, spilkoncept og udvikling er nøgleordene for den kommende sæson. I sæsonen 17/18 spiller holdet i serie 1.

Herre 2 træner tirsdage mellem 20 og 22 i hallen på Trekroner Skole.

Har du spørgsmål er du mere end velkommen til at kontakte herretræner Christian Kierkegaard på telefon 51 31 90 91.

Mix/Motion

Mixholdet er en blanding af gamle volleyballspillere, hvor dåbsattesten er blevet lidt falmet og nye spillere der har lyst til at prøve kræfter med volleyball. Vores træner Sonny står for opvarmning og øvelser i første halvdel af træningen, og resten af tiden spiller vi indbyrdes kampe. Efter træning sluttes der nogle gange af med en øl eller en sodavand, og et godt grin.

For dem der har lyst til at spille kampe, så deltager vi i stævner osv. cirka en gang om måneden, og i foråret tager vi altid til Landsmesterskabet i Old Mix Motion i Vejen. Når sommeren kommer, og vejret og tiden tillader det, så spiller vi på beachbanerne ved Himmelev Skole.

Vi er altid åbne for nye spillere, og går du med lysten og tiden til at røre lattermusklerne og spille lidt volleyball, så er du velkommen til bare at møde op til en uforpligtende træning eller kontakte holdleder Anne Mikkelsen på Annemikkelsen60@gmail.com

Vi træner om torsdagen fra 20-22 på Himmelev Gymnasium, hvor alle er velkomne.

# Er livet blevet for meget rødvin og kiks — så spil volleyball i Himmelev mix #

Ungdom/Vk4000

For at kunne skabe det bedst mulige volleyballtilbud til børn og unge i Roskildeområdet er Himmelev volleyballklub og Roskilde Volleyballklub gået sammen om at skabe holdfællesskabet VK4000. VK4000 tilbyder volley på mange forskellige niveauer. Det gælder både for de helt unge, hvor fokus er på sjov og leg og tilvænning til bolde, og for de unge, hvor teknik, sjov og stævner er en del af hverdagen. VK4000 har hold fordelt i hele Roskilde, og går dit barn med lysten til at spille volleyball så er vi sikre på, at der er et hold der passer til alder og niveau.

Se mere om VK4000’s hold og træningstider her

Ved fortsat at bruge webstedet, accepterer du brugen af cookies. mere information

Cookieindstillingerne på denne hjemmeside er indstillet til "tillad cookies" for at give dig den bedste oplevelse muligt. Hvis du fortsætter med at bruge denne hjemmeside uden at ændre dine cookie-indstillinger, eller klikker på "Accepter" nedenfor, så giver du samtykke til dette.

Close