VK4000 PDF Udskriv Email
Mandag, 05. Juli 2010 20:39

VK4000 – nyt ungdomssamarbejde

 

Roskilde Volleyball Klub og Himmelev Volleyball Klub har besluttet, at gå sammen i ungdomsfællesskabet VK4000.

 

Det er formålet med ungdomssamarbejdet, at skabe et endnu bedre tilbud for unge mennesker der vil spille volleyball i Roskilde, hvor begge klubber hører hjemme. Vi ønsker at fastholde de unge i volleyballsporten i Roskilde - både de der har sportslige ambitioner, og de der spiller fordi det er hyggeligt.

 

Begge klubber har velfungerende ungdomsafdelinger, men ved at slå kræfterne sammen, vil der kunne tilbydes endnu bedre forhold for ungdomsvolley i Roskilde, og en optimal udnyttelse af de samlede trænerressourcer.

 

Ungdomssamarbejdet vil betyde, at de to klubber i den kommende sæson (fra efteråret 2010) vil stille med kids- og teenhold til stævner og kampe som VK4000. Kidsholdene vil fortsat træne lokalt, mens teenholdene vil træne samlet i de respektive aldersgrupper.

 

Samarbejdet har allerede i det små været i gang i den forgangne sæson med en række fællesarrangementer og møder. De positive erfaringer bringes nu videre i den nye samarbejdsaftale.

 

Der er nedsat en styregruppe for VK4000 med repræsentanter for de 2 klubber:

  • Lisbeth Larsen, Formand HVK

  • Signe Nielsen, Ungdomsansvarlig HVK

  • Pia Grønlund Gudmansen, Kidsansvarlig HVK

  • Sine Prahl, Formand RVK

  • Søren Truesen, Kidsansvarlig RVK

  • Claus Bøllingtoft, Ungdomsansvarlig RVK

 

Til at hjælpe det hele i gang, har VK4000 tilknyttet en ungdomskoordinator, og truffet aftale med Sara Winther Jensen.

”Sara er lige den person vi skal bruge til at føre vores visioner ud i livet. Hun kan aflaste trænerne med de administrative og planlægningsmæssige ting, sparre med trænerne og styregruppen, og sætte gang i nogle arrangementer, f.eks. på skolerne. Sara bliver et omdrejningspunkt i VK4000, og har de nødvendige kompetencer som spiller, træner og ungdomsleder i Frederiksberg, samt igennem idrætsstudiet med praktikperiode i DVBF.” udtaler Søren Truesen, der bliver holdfællesskabets kontaktperson.

 

Nærmere oplysninger hos Claus 20652436

Senest opdateret: Mandag, 05. Juli 2010 20:45