|
Se hvad vi fordriver sommertiden med når skoene trykker lidt rigeligt...
Himmelevs Beachanlæg. Himmelev volleyball klub har to beachvolleyball baner til rådighed, de findes på Himmelev skoles idrætsanlæg på Ollerupvej. Banerne blev anlagt i 1996 - resultatet af et samarbejde mellem Himmelev VK og Roskilde kommune. Banerne er til almen benyttelse, men medlemmer af HVK har fortrinsret til banerne.
Beach træningsaftener i sommerperioden.
Tirsdag aften er sædvanligvis fast træningsaften for herrene ca. kl 18:30 til solnedgang. Ring/SMS/mail til sandmændene for at aftale nærmere.
Mix/motion træner torsdage kl. 18-19 til solnedgang, eller efter aftale. Send en mail til
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
hvis du vil være med på motionisternes mailliste. Vi tager også gerne weekenderne i brug, og/eller bare når vejret og lysten er der. Ring/mail og aftal med de sædvanlige friske Kings & Queens.
Se kontaktinfo hér eller mail til beachudvalget hvis du har spørgsmål.
Andre beachbaner i Roskilde. På sportsanlægget i Darup (tæt på festival pladsen) findes der yderligere 2 beachbaner, som Roskilde Volleyball klub administrerer. Himmelev gymnasium har desuden anlagt to beachbaner direkte overfor gymnasie hallen.
Transportable Beachbaner. HVK er i besiddelse af 2 komplette beachvolleyball baner, Banerne kan med lidt teknisk snilde sættes op på enten sand eller græs. Beachbanerne er pakket i 2 tasker, ved lån af banerne skal navn og dato noteres på udlånslisten i beachskabet i klublokalet.
|